Vi ønsker at fremme fællesskab og samarbejde på tværs af elever, forældre, personale og lokalsamfundet.
At tilhøre et fællesskab er afgørende for elevernes trivsel. Ligeledes har det kollegiale samarbejde stor indflydelse på medarbejdernes trivsel. Derudover er et godt skole-hjem-samarbejde og det professionelle samarbejde en forudsætning for at arbejde med og fremme elevernes trivsel og udvikling.
For at fremme fællesskaber, er det nødvendigt at arbejde med inklusion. I arbejdet med inkluderende fællesskaber, er det vigtigt både at have blik for fællesskaber og individer. De voksne skal således arbejde med at skabe rammer for fællesskaber, der passer til de børn, der skal deltage i dem. Eleverne skal lære at indgå i et fællesskab, hvor der skal være plads til alle og respekt for hinanden. Forskelligheder skal værdsættes og alle børn skal have mulighed for at deltage i værdifulde fællesskaber. Det er vigtigt, at alle eleverne føler, at de hører til og bidrager med værdi til fællesskabet. Fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer handler ikke om, at bestemte grupper af børn skal inkluderes i et fællesskab, men at alle elever skal støttes i at deltage i fællesskabet. Det er desuden vigtigt for os at understrege at friskolen IKKE er en specialskole. Elever der har særlige behov, som vi ikke har ressourcer til at imødekomme, vil derfor blive afvist, så barnet kan få den støtte, det har behov for.
For at fremme en inkluderende skole, er det nødvendigt at skolen har et fælles værdisæt, samt at medarbejderne har mulighed for at samarbejde omkring både planlægning, gennemførsel, evaluering, samt udvikling af undervisningen og en inkluderende praksis. De voksne skal desuden fungere som rollemodeller for samarbejde og vedligeholdelse af fællesskaber. Herudover viser undersøgelser, at hvis forældre har det godt med hinanden, vil børnegruppen som regel også trives med hinanden, hvorfor også forældrene har en vigtig rolle i at skabe inkluderende fællesskaber. Det forudsætter at der etableres mulighed for at styrke fællesskabet blandt forældregruppen, samt at der er god kommunikation mellem forældre og skolen, så forældrene føler, at de bliver lyttet til og taget seriøst. Fokus på at bidrage til fællesskabet i lokalsamfundet, og etablere samarbejder med lokale aktører, vil ligeledes kunne bidrage til et fællesskab omkring skolen. Et samarbejde med lokalsamfundet vil desuden give eleverne mulighed for at indgå i samarbejder med eksterne aktører, hvorved undervisningens relation til virkeligheden forstærkes.
Optagelsesmøde. Inden skolestart vil forældre blive indkaldt til en samtale, hvor vi afdækker hvorvidt friskolen er den rette skole for barnet. Vi vil desuden spørge ind til, hvordan lige netop jeres barn er både på det personlige, sociale og faglige plan. På den måde kan vi allerede fra start tage hensyn tilden enkeltes behov og møde barnet, hvor det er.
Aldersintegration. For at skabe relationer og sammenhold på tværs af årgange, foregår flere aktiviteter på tværs af årgangene, både i og uden for undervisningen. I enkelte projekter sammensættes grupperne fx på tværs af alder, hvor eleverne får forskellige roller med stigende ansvar for de ældre elever. I disse aktiviteter kan de yngre elever lære af de ældre elever gennem observation og mesterlære, mens de ældre elever får muligheden for at udvikle kompetencer inden for bl.a. formidling og pædagogik.
Storeven-lilleven. De yngste elever tildeles en "storeven" ved skolestart, der er en ældre elev, der får rollen som tutor for den nye elev. Der arrangeres forskellige aktiviteter, hvor storeven og lilleven er sammen, så de lærer hinanden at kende. Store- og lilleven følges på fælles ture ud af huset, og lilleven kan altid gå til sin storeven og få hjælp. Storeven-lilleven relationen fortsætter til storeven er gået ud af 9. klasse. Storeven-lilleven er med til at styrke relationer på tværs af alder, samt give en tryg start for de nye børn på skolen.
Morgensamling. For at styrke skolens samlede fællesskab, mødes hele skolen til fælles morgensamling med sang og bevægelse.
Fællesspisning i skolens kantine. Fællesspisning kan både være med til at fremme det gode fællesskab, og er desuden et godt sted til at snakke om trivsel på en uofficiel måde. Der er en time til frokostpause, så der er god tid til, at eleverne kan spise i deres eget tempo og stadig nå også at holde pause.
Fælles retningslinjer. Eleverne, lærere og pædagoger udformer i fællesskab retningslinjer for gruppen i starten af skoleåret. Det sikrer at eleverne får medbestemmelse og ejerskab, hvorved de også forpligter sig til at hjælpe hinanden med at overholde disse retningslinjer.
Friluftsliv. Til friluftsliv sættes fokus på elevernes deltagelse i og bidrag til fællesskabet. (se "Udeliv og bevægelse").
Undervisningsdifferentiering. For at tilgodese elevernes forskellige forudsætninger og behov, arbejder vi med undervisningsdifferentiering som et grundlæggende element i undervisningen. Det gør vi gennem alsidig og varieret undervisning med et større fokus på at inddrage praktiske og kreative hands-on aktiviteter (se også "Understøtte udvikling af det hele menneske"). Dette kan desuden være med til at øge motivationen hos en større elevgruppe.
Elevinddragelse. Eleverne inddrages i den fortsatte udvikling af skolen gennem arbejdet i elevråd eller som undervisningsmiljørepræsentanter. Herudover opfordres eleverne til at komme med forslag til indhold og aktiviteter i undervisningen, samt ønsker til aktiviteter uden for undervisningen.
Co-teaching. Vi bestræber os på, at arbejde med co-teaching i størstedelen af undervisning. For at der skal være tale om ægte co-teaching, der kan understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, skal samarbejdet foregå mellem en lærer og en anden fagperson med viden om specialpædagogik og børns individuelle situation og behov. Derudover skal begge voksne deltage både i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. På de grupper, hvor det endnu ikke lader sig gøre, arbejder vi med en tilpasset form af co-teaching, hvor en lærer og en pædagog samarbejder, her inddrages stadig to forskellige fagligheder, der kan supplere hinanden.
Fælles forberedelse. Alle medarbejdere har ekstra tid til forberedelse sammenlignet med andre grundskoler, så der bedre kan skabes mulighed for fælles forberedelse og refleksion mellem medarbejderne.
Skolens leder i undervisningen. Skolens leder varetager noget af undervisning, så vi sikrer at lederen hele tiden har føling med undervisning, og indgår i forskellige samarbejdsrelationer med de øvrige medarbejdere.
Samarbejdskompetence. Det meste af undervisningen er organiseret som gruppearbejde. Vi arbejder derfor eksplicit med elevernes samarbejdskompetencer, fx gennem afprøvning af forskellige roller, forskellige grupper, udarbejdelse af gruppekontrakter, behandle temaer som konflikthåndtering med eleverne, så eleverne tilegner sig viden om alternative handlemuligheder.
Individuelle aftaler og stor fleksibilitet. Børn er forskellige og har derfor forskellige behov. Nogle har måske brug for mere støtte, mens andre har brug for større udfordringer. Hos os forsøger vi altid at tilpasse skolen og undervisningen til det enkelte barn. Gennem tæt skole-hjem samarbejde kan vi få meget til at lade sig gøre.
Forældreinddragelse. Forældre har muligheden for at byde ind med deres kompetencer og ressourcer, både i forhold til undervisningen og aktiviteter uden for undervisningen. Det kunne fx være i forbindelse med forældrenes arbejde, forældrene som ekstra ressourcepersoner ifm. udflugter eller varetagelse af undervisningsaktiviteter knyttet til fx sport eller kreative projekter.
Forældretilstedeværelse. Forældre er velkomne til at deltage i undervisningen, hvis det er nødvendigt for barnets trivsel. Forældre må dog ikke blande sig i eller kommentere på undervisningen medmindre, det er efter klar aftale mellem forældre og de lærere/pædagoger, der varetager undervisningen. Hvis der er ris, ros eller spørgsmål angående undervisningen rettes dette til skolens leder.
Eksterne samarbejder. Vi vil løbende forsøge at etablere samarbejder med aktører i lokalmiljøet, heriblandt fritidsforeninger, så vi kan udbyde et større udvalg af aktiviteter efter skole.
Skolen som lokalt samlingspunkt. Vi vil gerne biddrage til fællesskabet i lokalsamfundet ved at gøre skolen til et lokalt samlingspunkt. Det kunne være ved at afholde arrangementer for lokalsamfundet, fx i form af åbent hus dage med boder, aftenkurser, oplæg mm.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes